| Startsiden | | Tilbage |

To unge studerer Danmarks historie på havets bund.

De danske farvande og søer er billedligt talt et stort museum, hvortil besøgende hidtil ikke har haft adgang. Hundredevis af gamle vrag og vragrester ligger dækket af sand og mudder i fjorde og vige. Gamle redskaber med århundreder på bagen ligger rustne og overbevokset med alger og søgræs på bunden af søer og vandløb. Og et og andet sted kan man formodentlig også finde en gammel skatkiste, sænket ned i en urolig periode i fordums tid. 

Hidtil har man kun med mellemrum fået indblik i denne tavse verdens hemmeligheder. En gang imellem får en fisker en vragdel i sine net og fra tid til anden støder en dykker paa de halvt forvitrede rester af gamle skibe. Nogen grundig besigtigelse af de historiske skatte i dybet har imidlertid ikke været mulig.   

Udforskning af Danmarks tavse verden.

-Endnu er planerne ikke fuldt udarbejdede, siger magister Olaf Olsen, Nationalmuseets 2. afdeling, hvorunder marinearkæologien sorterer. Vi må foreløbig eksperimentere os frem. Men vi er parate til at tage opgaven alvorlig for det er unægtelig interessante perspektiver der åbner sig for lokalhistorien, når først undersøgelserne kommer i gang. 

Det var to unge amatørarkæologer der gav stødet til at museet er begyndt at interessere sig for de muligheder, der ligger i en udforskning af danske farvande og søer. De to amatører er den 24-årige Åge Skjelborg og den 21-årige Hartvig Conradsen, begge fra Roskilde. Til daglig er Åge Skjelborg ansat i Freddy Hansens grammofonforretning i Roskilde og Hartvig Conradsen arbejder i messens fotoafdeling i København. 

De har begge tidligere dyrket frømandssport og desuden interesserer de sig levende for arkæologi og undervandsfotografering. Tilfældigheder førte dem sammen og lidt efter lidt udvikledes samarbejdet og interesserne koordineredes. 

Sagnet fortalte om vraget.

Det begyndte i sommer, da de to unge mænd besluttede at kikke nærmere på et gammelt vrag der skulle ligge i sejlrenden, "Peber- renden", mellem Peberholmen og Kølholmen i Roskilde fjord. Man har længe vidst at der lå et gammelt vrag i renden og en enkelt del av det er tidligere fisket op. 

Men nogen grundig undersøgelse var ikke foretaget. Der knytter sig et sagn til det sunkne skib. På egnen omkring Skuldelev fortæller man, at da Roskilde engang i middelalderen blev hærget og brændt af under et vendisk overfald, sænkede dronning Margretheet par skibe fyldt med sten i den smalle sejlrende for at hindre venderne i at trænge ind i kongebyen og bispesædet. 

Det kostede de to unge frømænd tre ugers afbrudt søgen at finde vraget. De fandt det sent en sommeraften, da de var på nippet til at opgive al videre søgen. Fiskerne, Evald Andersen og Hans Nicolaisen fra Skuldelev hjalp de to unge og har en del af æren for, at eftersøgningerne kronedes med held. 

Skibet lå gemt under en sandbanke, som strømmen i fjorden i tidens løb har hobet op omkring det. Det var dækket af muslinger og østersskaller og bevokset med tæt søgræs. Kun få tommer af en spante ragede op.   

Historiens vingesus

-Passede sagnet? 
-Det var som sagt sten i vraget, men der var til gengæld trænagler i træværket, så det må være tidligere end dronning Margrethe, som sagnet fortæller har sænket det. Netop på dronningens tid begyndte man at bruge metalnagler. 

  Udgravning under vandet.

Når vraget er lagt blot, skal det måles op, tegnes og fotograferes. Det er Hartvig Conradsen, der skal tage sig af den del af opgaven, udstyret med et moderne undervandskamera. 

-Inden vi for alvor tog fat på undersøgelsen af vraget i Peberrenden, eksperimenterede jeg med et hjemmebygget undervandskamera, men det var ikke godt. Det var ikke til at få kassen tæt. Nu får jeg enten et robotkamera eller et Rollei Marine. Jeg regner med at skulle lave ca. 300 optagelser af vraget fra forskellige vinkler. Desværre er sigtbarheden i Roskilde fjord sjældent mere end fire meter, så nogen let opgave bliver det ikke. 

Skattekisterne i søerne

Når undersøgelsen af vraget i Roskilde fjord er tilendebragt venter nye opgaver. Selv har de to frømænd allerede fusket lidt med andre undersøgelser. De har dykket ved vrag på Jyllands østkyst og i Køge bugt, og de har arbejdet i et par ferskvandssøer, Stillingsø ved Skanderborg og i Tissø paa Sjælland. 

Ferskvandssøerne bliver ikke de mindst interessante at dykke ned i. I de urolige tider under trediveårskrigen og svenskekrigene, da fremmede tropper gang på gang rykkede ind i Danmark og plyndrede og hærgede, så mange adelsmænd det som sidste udvej for at redde noget af deres jordiske gods at sænke det ned i søer og vandløb til senere afhentning. Mange nedsænkede kister blev aldrig fundet igen af de retmæssige ejermænd, andre var så ødelagt af fugt, at man kun fik jernbeslagene med op i dagens lys, da man forsøgte at hæve dem. 

Danmarks søer indeholder uden tvivl mange af den slags kister. Hidtil har de to frømænd ikke gjort nogle opsigtsvækkende fund, men ingen ved hvad fremtiden vil bringe. 

Der er ikke noget bedre end at udforske den mærkelige og ukendte verden under vandet og når man så oven i købet har så spændende opgaver som vi har. 

(Information 9/2 1957) 

Danmarks første undersøiske udgravninger af et gammelt vrag.

"Information"s medarbejder og pressefotograf besøger Nationalmuseets frømænd på deres undersøiske arbejdsplads på bunden af Roskilde Fjord hvor de er i færd med at udgrave et gammelt vrag. 

Midt i Roskilde Fjord i den såkaldte "Peberrende" mellem Peberholmen og Kølholmen ud for landsbyen Skuldelev foretages i sommer den første undersøiske, arkæologiske udgravning herhjemme ved hjælp af frømænd. 

Udgravningerne ledes af magister Olaf Olsen, Nationalmuseets 2. afdeling, der i foråret har ladet sig uddanne som frømand med denne udgravning for øje. Til sin hjælp har magisteren den 26-årige stud.polyt. Ole Crumlin, som er ekspert i ældre skibsbygning, den 24-årige ekspedient Åge Skjelborg og den 25-årige fotograf Hartvig Conradsen samt den 19-aarige gymnasiast Per Wulff, ligeledes fra Roskilde.   

Sagnet fortalte om vraget

Man har længe vidst, at der lå et gammel vrag i "Peberrenden". På egnen omkring Skuldelev fortæller man, at da Roskilde engang i middelalderen var blevet hærget og brændt under et vendisk overfald, sænkede dronning Margrethe et par skibe fyldt med sten i den smalle sejlrende for at hindre venderne i at trænge ind i kongsbyen og bispesædet påny. 

Tidligere er vragets kølsvin blevet fisket op. Det er formodentlig endt i en kakkelovn i brændselsfattige tider, men en tegning af det er heldigvis blevet bevaret. Sidste sommer fremdrog de to amatørfrømænd fra Roskilde en halvanden meter lang spante, som de sendte ind til Nationalmuseet, hvor fundet vakte interesse, og der blev fremskaffet en bevilling på 1800 kr. fra sølvsmeden Kay Bojesen til udgravningen, som netop er blevet iværksat.

På den undersøiske arbejdsplads

"Information"s medarbejder og fotograf har taget den undersøiske udgravning i nærmere øjesyn, udstyret med gummidragter og luftudstyr. 

Der er næppe tvivl om, at det sunkne skib er identisk med det sagnet omtaler. Det ligger under en dynge af sten og må være sænket som en spærring af "Peberrenden". I tidens løb har strømmen hobet en sandbanke op omkring vraget, og søgræs og muslingeskaller har yderligere skjult det. 

Fra en stor arbejdsflåde, udlånt af Frederikssund skibsværft og forankret i nærheden af vraget, arbejder frømændene på at afdække resterne af det gamle skib. Ved hjælp af en pumpe, som Falck i Roskilde har stillet til raadighed, spuler de under vandet sandet bort, hvorefter de fjerner stenene, der er fyldt i skibet. 

En line med mærker i en bestemt afstand er spændt ud på langs af skibet, og herudfra foretages målinger og tegninger af de vragdele, der langsomt kommer til syne.   

Ligesom en udgravning på landjorden

Foreløbig er der ikke meget at se. Arbejdet er ikke så spændende som man umiddelbart forestiller sig, for udgravningen foregaar nøjagtig som ved en udgravning på landjorden med yderste forsigtighed og med små spader, så intet ødelægges under arbejdet. Kun nogle frønnede fyrretræstykker er foreløbig blevet afdækket, og de giver den ukyndige nogen fornemmelse af skibet som helhed. 

Arbejdet på den undersøiske udgravning foregår i spøgelsesagtig tavshed. Kun med gebærder, som alle de indviede forstår, meddeler frømændene sig til hinanden. Af og til plumrer sandpumperen mudder op, så man ikke kan se en hånd for sig, men må klare sig med at føle sig frem. 

Det er først og fremmest magister Olaf Olsen og Åge Skjelborg, der er en habil amatørarkæolog, som foretager udgravningen. Kun en timestid ad gangen kan de arbejde. Så må de op og hvile sig lidt på flåden. Heroppe sidder Ole Crumlin og foretager beregninger og udfører skitser af det, der kommer til syne under vandet, mens Per Wulff samvittighedsfuldt passer pumpen. Hartvig Conradsen er travlt beskæftiget med at tage billeder af de afdækkede vragdele med sit undervandskamera, et Rollei-Marine, som han har anskaffet sig for egen regning. 

  Et forsøg med perspektiver

-Endnu er vi ikke nået så langt at vi med sikkerhed kan fastslå, hvilket skib det drejer sig om, siger magisteren. Vi må vist skuffe dem, der hidtil har troet, det var et vikingeskib. Det er vist snarere et handelsskib, ca. 25 meter langt og antagelig en såkaldt Knar, der brugtes af nordboerne i oldtiden og middelalderen. Skibet er næppe sænket af dronning Margrethe, som sagnet fortæller. Der er nemlig trænagler i træværket, og netop på dronningens tid begyndte man at bruge metalnagler. Skibet må derfor snarere være sænket i tidlig middelalder. Iøvrigt har vi ikke fundet noget, der bestrider sagnets indhold. 

Udgravningen skal betragtes som et forsøg, fortsætter magisteren. Vi kan her høste erfaringer på en opgave, som ikke er så vanskelig, bl.a. fordi vraget ikke ligger så dybt. Disse erfaringer kan vi overføre til andre mere vanskelige opgaver. Der er nemlig ikke tvivl om, at der ligger tusinder af vrag, våben og skattekister i de danske farvande og søer, som vil kunne tilføre vor historiske viden adskilligt nyt. Hidtil har man foretaget enkelte marinearkæologiske undersøgelser ved hjælp af dykkere, men det er en både upraktisk og kostbar fremgangsmåde. Frømandsteknikken har givet os mulighed for en langt grundigere, lettere og billigere besigtigelse af hemmelighederne i Danmarks tavse verden. 

-Vil man tage vraget op? -Muligvis. Det vil først kunne afgøres, når hele vraget er afdækket om en 14 dages tid. Jeg er dog tilbøjelig til at tro, at vi vil spare de penge, det vil koste, til et mere spændende vrag. 
 

Information 8/7 1957 

Revideret oktober 2001

Åge Skjelborg 

| Startsiden | | Tilbage |

<bgsound src="underv5.mid" loop=0>