| Startsiden | | Tilbage |

Man skal op fra vraget med en sten ad gangen

To Roskilde-frømænd er på en meget vanskelig opgave i "Peberrenden" i Roskilde Fjord. Næste år kommer turen til "Dannebrog" i Køge Bugt.

Det er et uhyre vanskeligt job de to Roskilde-frømænd Åge Skjelborg og Hartvig Conradsen er kommet på i "Peberrenden" i Roskilde Fjord ud for Skuldelev. Mange og lange undersøgelser gik forud, før de to frømænd i sidste uge kunne delagtiggøre offentligheden i det skibsfund, de havde gjort i renden, og et stort og besværligt arbejde forestår, før fundet er helt afdækket. De to frømænd regner i hvert fald med at komme til at arbejde på åstedet et godt stykke ind i næste år.

-Arbejdet er, fortæller Åge Skjelborg, meget vanskeligt og vi må gå frem med yderste forsigtighed. Vi har konstateret, at hele vraget er fyldt med store sten, og hver sten må tages op for sig, så vi undgår at beskadige vraget, der, føler vi os overbevist om, stammer helt fra middelalderen. Vraget kan næppe bjerges op i hel stand. Vi må have det op stykke for stykke, og engang i næste uge regner vi med, at magister Olaf Olsen fra Nationalmuseet, som bliver den ekspert, vi skal arbejde sammen med, kommer til Skuldelev for at bese de fund, vi allerede har gjort.

Nationalmuseet er meget interesseret i vort arbejde, og der er stor mulighed for, at vi begge kan blive mere eller mindre fast knyttet til museet, hvilket jo også rent økonomisk vil betyde meget for os. Det er jo ingenlunde nogen billig fornøjelse at være frømand.  

Scharff mangler en tilladelse

-Skibet i "Peberrenden" er vel ikke Deres eneste opgave? -Vi har flere i kikkerten, heldigvis, siger Skjelborg, men vi tager een opgave ad gangen. Det er svært at sige, hvornår vi bliver færdige med skibsvraget i fjorden. Vi må antagelig ved hjælp af luftslanger blæse sandet bort fra båden, så vi kan få hver vragstump bjerget, og at et sådant arbejde vil tage lang tid, er uden videre klart.

Men derefter skulle vi gerne i gang med at bjerge vragstumperne af Ivar Hvidtfeldts krigsskib Dannebrog, der i sin tid sank i Køge Bugt. Vi har allerede forsvarsministeriets tilladelse til at bjerge vraget, som frømanden Ove Scharff, der også omgås med planer om at hæve det, har afmærket med en bøje. Han har imidlertid ikke tilladelse til at bjerge skibet. Når et hold frømænd har fået ministeriel tilladelse til et eller andet undersøisk arbejde, er der som regel ikke andre som også får det.

Endelig venter så den omtalte skat i Stilling Sø i Jylland på at blive hævet. Jeg har allerede undersøgt forholdene i søen, men hvornår vi kan gå i gang med det arbejde, tør jeg intet sige om. Det er jo iøvrigt slet ikke sikkert, der findes en skat i søen, og det vil ikke blive nogen nem opgave at få det klarlagt.

Foreløbig holder vi os til "Peberrenden".

På Skuldelev-egnen har folk gennem flere generationer fortalt, at bisp Absalon omkring 1160 drog i ledding mod vendiske sørøvere, der huserede langs fjordens kyster. Ved forsvarsorganisationen Roskildebrødrene,s hjælp lykkedes det at fordrive fjenden, men for at sikre kongsby og bispesæde imod nye angreb fra fjorden, sænkede den store hærfører og strateg nogle skibe i datidens smalle sejlrender fra Frederikssund syd over mod Roskilde by.

Det er i hvert fald en kendsgerning, at fisker Ewald Andersens farbror for ca. 30 år siden fik en stor træklods med sig hjem. Den befinder sig på Nationalmuseet, hvor arkæologer har fastslået, at det drejer sig om en del af en skibskøl med mastespor.

Sagen gled ud i glemselen, men beretningen om fundet levede videre, og de unge roskildenseres nysgerrighed var vakt.

-Vi vidste, at der måtte ligge et skib derude, fortæller Åge Skjelborg, og vi havde den omtrentlige position. I tre uger har vi været ude hver aften og svømmet rundt mellem skaller og søgræs og sten uden noget som helst resultat. Vi havde en lang jernstang og den brugte vi til at føle os frem med. Først i går skete der noget. Prøv selv...

-Ikkesandt? fortsætter Skjelborg med strålende øjne - det er bare et dumpt slag, men for os betød det virkeliggørelsen af et eventyr. Vi arbejdede videre på kraft og kunne pludselig se et træstykke stikke op af sandbunden. Resten var dækket af en stor dynge håndsten, som vi måtte fjerne en for en. Da træet var helt afdækket, kunne vi se, at det var et stort egespant og ved at følge spantet fik vi et par træstykker op. Der er trænagler i, og på dronning Margrethes tid gik man over til at bruge metalnagler.

-Kan De sige noget som helst om, hvilket skib det drejer sig om? -Vi er jo kun amatører, svarer Skjelborg undskyldende, men takket være egespantet, kan vi fastslå bredden af skibet. Det er ca. 4 meter, og efter hvad vi har kunnet skønne os til, mens vi svømmede rundt dernede, må skibet være 10 meter langt. Det drejer sig sandsynligvis om et langskib, der har ført både årer og sejl. Nogen endelig tidsbestemmelse af vraget kan man først fastslå, når kølen kommer oven vande. Vi har hidtil selv bekostet udgravningsarbejdet, og det har kun været muligt ved de stedlige fiskeres interesse for sagen, men Nationalmuseet må træde hjælpende til, hvis kølen skal hæves. Det kræver nemlig større fartøjer end fiskerne kan stille til rådighed.

 -Når man søger efter vikingeskibe, bliver der ikke megen tid til privatliv, fortsætter Skjelborg - Men hvad betyder det, når det pludselig går op for en, at man måske er med til at løfte en flig af Danmarkshistorien? -Den historiske undervandsforskning er vel en helt ny gren af arkæologien?

-Den er først for alvor blevet mulig nu, da frømændene er en realitet. Rundt om i verden er man gået ind for en systematisk udforskning af den kultur, vore forfædre har efterladt os på havbunden. Men det koster dyrt. Kan der skaffes penge til denne store opgave her i landet og organiseres det rigtigt med Nationalmuseet som den naturlige base, er der uendelige muligheder. Den danske havstok er eet stort museum - et arkæologisk eldorado.

Det var bare et dumpt slag og nogle tunge træstykker. men dernede - dybt nede i den tavse verden - har de to unge arkæologer fornemmet det, som vi andre vel først mærker den dag, det ældgamle skib er hævet og samlet igen, - historiens vingesus.

NB. Men som afslutning på denne beretning om to unge menneskers arkæologiske indsats, bør det nævnes, at Nationalmuseet ved magister Olaf Olsen har indkaldt Skjelborg og Conradsen til et møde, hvor man vil drøfte de nærmere enkeltheder med henblik på en hævning af "Skuldelev-skibet"

Social-Demokraten, Roskilde 12/9 1956

Revideret oktober 2001

Åge Skjelborg 

| Startsiden | |Tilbage | <bgsound src="underv5.mid" loop=0>