<bgsound src="gjeterg.mid" loop=0>

| Startsiden | | Tilbage |

Autentiske musikalske stemninger fra den undersøiske arbejdsplads

Roskilde-frømændene ombord i dronning Margrethes skib. Det blev fyldt med sten og sænket for at spærre sejlindløbet til Roskilde fjord. Den 600 år gamle beretning holdt i live af befolkningen på Skuldelev-egnen i Hornsherred. Frømændene vil bjerge planker fra skibet.

Fire unge Roskildensere har dannet Roskilde Submarine Forskningsgruppe. Gruppen består af Jørgen Norris Petersen, Egon Sivebæk, Niels Jørgen Rasmussen og Åge Skjelborg med sidstnævnte som leder. De havde lånt et sommerhus i påsken af gdr. Niels Petersen, Svineholm, Skuldelev, og med det som base svømmede de vandet tyndt udfor det pragtfulde landskab, der giver hele denne del af Hornsherred et charmerende særpræg.

Det var tanken at dykke efter Dronning Margrethes skib, og gruppen fandt virkelig båden - stort mere end en redningsbåd har det ikke været. De unge mennesker havde kun een svømmedragt - fordi strejken var kommet i vejen, så de måtte nøjes med at markere skibet, en mand kunne ikke løfte noget af træværket op til overfladen.  

Egnens folk vedligeholdt beretningen.

Hvad er så dette Dronning Margrethe-skib for noget?, vil man spørge. På Skuldelev-egnen er ingen i tvivl. Gennem generationer har de ældre fortalt de unge, at dronning Margrethe for 600 år siden oprettede en simpel, men effektiv spærring midt i sejlrenden, der gav større skibe adgang til den sydlige del af Roskilde fjord. Spærringen blev lavet på den måde, at egnens beboere sejlede en ca. 10 meter lang båd ud på tværs af løbet, den blev fyldt med sten og sank.

Der er nogen uenighed om, hvem skibet egentlig skulle spærre for, men enten det nu var svenskere eller vendere, er beretningens kerne lige interessant. Det er tillige en bemærkelsesværdig bedrift, at egnens befolkning gennem generationer har holdt liv i beretningen.

Roskilde-frømændene fortæller også, at uden lokale fiskeres hjælp havde man aldrig fundet frem til skibet.

Ganske vist havde Åge Skjelborg fundet en beskrivelse af beliggenheden i en gammel logbog, men den rigtige position blev først fastslået, da fisker Hans Nicolaisen kom til.  

Bjælkestykker til Nationalmuseet Det er forøvrigt ikke første gang, der har været dykkere nede ved Margretheskibet.Nationalmuseet har således haft bjælkestykker inde til undersøgelse og sagt god for fundet. Men den der har gjort mest - indtil de unge roskildensere kom ind i billedet - er redaktør Einar Olufsen, Dansk Familie Blad. Redaktør Olufsen har i mange år ejet Peberholm, den lille ø, der ligger nord for Skuldelev havn og syd for det sænkede skib.

Først nylig er Peberholm solgt til fuldmægtig Kurt Weidhaas, København, mens redaktør Olufsen har slået sig ned inde på fastlandet. Beretningen om skibet og fundet nord for Peberholm pirrede Einar Olufsens journalistiske nysgerrighed og han fik frømanden Jan Uhre til at gå ned på stedet. Uhre kunne i et og alt bekræfte sagnet. Han oplyste at det sænkede skib var spidsgattet, klinkbygget, ca. 10 meter langt og 3 meter bredt.  

Vejret forhindrede fotografering Uheldigvis lagde vejret mange hindringer i vejen - eller rettere i vandet - for frømændene. Den første dag, de dykkede, gik det meget godt. Der var sigtbarhed på op til tre meter, men andendagen var vandet mudret op af en stærk kuling, så det var f.eks. umuligt at fotografere under vandet. Niels Jørgen Rasmussen, der er fotograf hos "Foto-Eksperten", havde ellers fremskaffet et marine-fotografiapparat, men det kom ikke i anvendelse.

De unge mennesker har splejset til en stor gummibåd, hvormed de opretholdt forbindelsen til fastlandet, og som lå placeret lige over Margrethe-skibet under dykningerne. Snarest muligt skal ekspeditionen gentages.

Roskilde Tidende 16/4 1956

Revideret oktober 2001

Åge Skjelborg 

| Startsiden | | Tilbage |