<bgsound src="undervmus.mid" loop=0>

| Startsiden | | Tilbage |

Autentiske musikalske stemninger fra den undersøiske arbejdsplads
Fire unge Roskilde-Frømænd danner forskningsgruppe

Danmarks første gruppe, der giver sig af med undersøisk forskning dykkede i påsken ned til et 600-årig vrag i Roskilde Fjord. De skal også søge en guldskat  i Stilling Sø.

Danmark har som nævnt fået sin første undersøiske forskningsgruppe. Den er dannet af fire unge Roskildensere, der blandt andet vil arbejde for Nationalmuseet, og som i påsken 1956 var ude på deres første frømands-ekspedition. Den fandt sted under meget vanskelige forhold i Roskilde Fjord, nærmere betegnet Peber-Renden mellem Kølholm og stranden ved Skuldelev.

De fire frømænd dykkede ned for at lokalisere, kortlægge og fotografere et vrag, som Dronning Margrethe ifølge sagn skal have ladet sænke i renden for ca. 600 år siden for at hindre pirater i at trænge frem til Roskilde.

Roskilde Undersøiske Forskningsgruppe er dannet af ekspedient Åge Skjelborg, handelslærlingene Jørgen Norris Petersen og Egon Sivebæk samt fotolærling Niels Jørgen Rasmussen. Der er tidligere dannet en frømands-klub i Skovshoved, men Roskilde-gruppen er så vidt vides den første i Danmark, der er oprettet med undersøisk forskning for for øje. Skovshoved-klubbens virksomhed i den forunderlige verden, der ligger under havoverfladen, er lidt mere sportspræget.

Man havde 20.000 liter luft med

Frømands-premieren i Roskilde Fjord 1. og 2. påskedag blev ikke nogen ubetinget succes. Det blæste kraftigt, strømmen var ret stærk, vandet så mudret, at det var umuligt at fotografere, og desuden var det ikke lykkedes at fremskaffe mere end een frømandsdragt på grund af strejken, så de fire frømænd måtte skiftes til at dykke.

Man fandt vrag - endda to, og det er meningen at vende tilbage til Peber-Renden senere, når forholdene bliver bedre.

Frømands-gruppen startede påskedag fra Roskilde. Man havde allieret sig med en vognmand, der havde benzin. Foruden det ene frømandsudstyr, der var til rådighed, medbragte gruppen ca. 20.000 liter luft, komprimeret i seks 40 liters flasker, tilstrækkelig luft til 60 timers dykning. På grund af de vanskelige forhold blev der dog ikke brug for al luften. Det var meget svært at orientere sig i det mudrede vand og opholdet under vandoverfladen blev derfor stærkt begrænset.

Dronning Margrethes Vrag

De fire unge mennesker var i de to påskedage installeret i et sommerhus ved Skuldelev. De roede ud i Peber-Renden i en stor gummibåd og skiftedes til at dykke med et reb om livet.

Vraget, der menes at stamme fra Dronning Margrethes tid, og som altså skulde være omkring 600 år gammelt, blev hurtigt fundet. Det ligger på 4-5 meter vand under nogle store sten. En halv snes meter fra dette vrag fandt man et lignende på 8-10 meter vand, og det stammer formentlig fra samme tid. De store sten er sikkert ment som yderligere hindring mod kapere, der vilde plyndre Roskilde. Sejlrenden i fjorden gik på Dronning Margrethes tid vest om Kølholm, nu går den øst om.

De to vrag, der hver måler 25 meter i Længden og 5-6 meter i bredden, skulde have været målt op og fotograferet. Forskningsgruppen havde undervandskamera og mørkekammer med på turen, og det var meningen, at der skulde tages 400 billeder af vraget. På grund af det mudder, der stod godt en meter over bunden, måtte man imidlertid opgive fotograferingen. Der skulde også have været sendt rapporter med skitser og billeder til Nationalmuseet, som forskningsgruppen står i forbindelse med, og som er meget interesseret i foretagendet, men det maatte man desværre også opgive.

De prøver igen

Når man begynder at dykke så tidligt på året, skyldes det, at vandet på denne årstid er frostklart og fri for alger. Men man havde altså gjort regning uden mudderet i Peber-Renden. De fire unge Roskilde-frømænd har dog ikke tabt modet, men vil forsøge at trænge til bunds i sagnet om Dronning Margrethes sikkerhedsforanstaltninger ved en senere lejlighed. Man konstaterede i påsken, at der er ikke så lidt tilbage af de to vrag.

Det begyndte med en film

Forud for ekspeditionen til Peber-Renden i påsken er gået mange og lange forberedelser. Der har været holdt møder, hvor turen blev planlagt i detailler, og Roskilde Dagblad deltog i et af de sidste for at høre baggrunden for frømands-virksomheden.

- Det hele begyndte med, at Jørgen og jeg i oktober sidste år så en fjernsynsudsendelse om filmen En Verdensomsejling under Havet, fortalte Åge Skjelborg. Jeg havde tidligere dykket og har i mange år interesseret mig for undervands-arkæologi. Da vi så filmen, blussede interessen op igen, og vi begyndte at snakke om at starte en frømandsgruppe. Ikke længe efter kom vi i forbindelse med Egon Sivebæk og Niels Jørgen Rasmussen, som begge længe havde interesseret sig for dykning og undervands-fotografering. Vi støvsugede biblioteket for bøger om undersøiske ekspeditioner og opdagelser.

Mens jeg studerede undervands-arkæologi, havde jeg en del korrespondance med Nationalmuseet og med professor Glob, Århus. Havbunden er jo et ret uudforsket område, og Nationalmuseet har da heller ikke endnu nogen frømandsgruppe.

Vi fik fat i flere skibslogbøger, gamle søretssager og beretninger om forlis og begyndte at interessere os for sunkne skibe. Ikke just skibe med skjulte skatte om bord - selv om de jo også kan være tillokkende - men i højere grad skibe med historisk betydning, for eksempel sunkne krigsskibe.

-Ved at indsende forespørgsel til Radio-Brevkassen "De ønsker?" fik vi at vide, at skibsvrag (og krigskasser) af egetræ kan holde sig i hundreder af år.

Et udstyr: 1000 kr.

-Udstyret er vel ikke billigt? -
For vort vedkommende koster det små 1000 kr. pr. mand. Kernen i udstyret er en lungeautomat, der regulerer lufttilførslen. Den koster 325 kr.luftflaskerne fås i forskellige størrelser. Vi har for eksempel en 4 liters flaske, hvori der kan sammenpresses 800 liter luft nok til en halv time under vandoverfladen. På flasken er monteret en gummislange, der ender i et bidemundstykke. Selve frømandsdragten er af gummireret lærred og koster 350 kr. Endelig hører der svømmefødder, gummibriller og næseklemme til udstyret samt et blybælte.

Men vi har jo også fotografisk udstyr, og det er langtfra billigt.  Heldigvis er Jørgen Norris Petersen og Niels Jørgen Rasmussen så fingernemme, at de selv har kunnet bygge deres undervandskameraer med tryksikkert, vandtæt kamerahus, hvor alle greb foretages udefra, og filmen ruller frem af sig selv, når man har taget et billede.

Endelig er der så problemet med en båd. Foreløbig bruger vi en gammel tysk 15-mands gummibåd, men senere er det meningen, at vi skal have bygget en lystsejler om til dykkerbåd. Vi skal blandt andet have en kompressor ombord.

Trænede i svømmehallen

-Har De trænet før den første dykning? -Siden januar måned har vi regelmæssigt været i Østerbros svømmehal, hvor vi fik speciel tilladelse til at vandre om på bunden. Og vi er blevet lægeundersøgt. Ens fysiske form skal være tip-top, for at man kan holde til at dykke. Nogen fremragende svømmer behøver en frømand ikke at være, men det er godt at kende noget til livredning.

-Hvor dybt kan en frømand gå ned?

-Verdensrekorden har danskeren Ove Scharff, der har dykket 153 meter i fjor. Jeg har selv været 80 meter nede - men det gør jeg aldrig mere. Iøvrigt er vi slet ikke ude efter at sætte rekorder. Det lader vi andre om.

Dykkertekniken er i hovedtrækkene hurtig nedstigning og langsom opstigning for at undgå dykkersyge. Ørene skal vænnes til trykket. I begyndelsen mærker man en kilefornemmelse gennem hovedet, hver gang man går ned, men man vænner sig til det. Mange bliver grebet af angsten for det lukkede rum på havbunden, men vi har trænet så meget, at vi nu føler os sikre. Det er en ganske vidunderlig fornemmelse at vandre hen over havets bund, man er som i en anden verden. Det kan ikke forklares, det skal opleves...

Ned i den grumsede Lejre Vig.

-Hvordan kom De på sporet af vraget i Peber-Renden? -Af frømanden Jan Uhre fik vi at vide, at der skulde ligge et vrag fra Dronning Margrethes tid et sted i Roskilde Fjord, og gennem en lods i Frederikssund fik vi fat i vragets formodede position. Og så valgte vi det som vor første opgave.

-Hvad bliver det næste? -En tur ned på bunden af Lejre Vig. En lørdag-søndag sidst i næste måned. Løsningen på nogle af de mange historiske problemer omkring Lejre ligger måske på bunden af vigen.

Vandet i Lejre Vig er meget grumset, også på denne tid af året, men ved den lejlighed vil vi tage en helt ny frekvenssøger - en forbedret udgave af tidligere tiders metalsøgere - i brug. Det er et apparat, der udsender elektriske svingninger. Hver Gang disse svingninger støder på metalgenstande, for eksempel på havbunden, giver det en hyletone i en hovedtelefon - og så dykker vi. Vi håber, at finde nogle gamle sværd, mønter eller lignende. Om de eventuelle fund i Lejre Vig skal vi sende rapporter til Nationalmuseet.

Måske bliver vi millionærer

-Er der slet ikke skjulte skatte, som lokker ...?
-Det kan vi ikke sige os helt fri for. Som vor tredie opgave kommer en ekspedition til Stilling Sø ved Skanderborg, hvor vi skal søge guld.

Under krigen med Tyskland i vinteren 1643 måtte Christian den Fjerdes hær flygte nordpå. Hæren medførte krigskassen med lejesoldaternes løn. I Skanderborg blev krigskassen, der rummede guld, som i vore dage vilde være godt 1 million kroner værd, opbevaret på slottet. Fjenden fik nys om det, og danskerne måtte stikke af med pengene på en slæde. De blev forfulgt og indhentet ved Stilling sø, men nåede ud på isen, huggede hul i den og lod krigskassen gå til bunds. Der skulde den ligge den dag i dag. Ifølge overleveringen blev den sænket midt i søen på en lige linje mellem Stilling kirke og en bestemt gård i landsbyen Gram.

På denne "skattejagt" vil vi også bruge frekvenssøgeren. Hvis vi finder guldet, vil vi af staten få møntværdien udbetalt, det vil altså sige godt 1 million kroner.

-Det lyder jo drabeligt... -Ja, men vi regner nu ikke helt bestemt med at finde noget. Mange har forsøgt før os uden held. Jeg (Åge Skjelborg) har for eksempel hørt om en skorstensfejer, som hver sommer roer ud på søen og sidder i dage og roder i søbunden med en lang stang. Han har ikke fundet noget endnu ...

(Roskilde Dagblad 16/4 1956)  

Revideret oktober 2001 

Åge Skjelborg

| Startsiden | | Tilbage |