| Tilbage | | Startsiden | | Jagten på krigskassen 1954 | Jagten på krigskassen 1956 |
 

Den kongelige krigskasse i Stilling sø.

Anders Kristen Sørensen var født i Vitved Overgård 18. oktober 1877. Han hørte første gang som dreng fortælle om krigskassen i Stilling sø, da en vejinspektør Møller fiskede i søen efter den sunkne, kongelige krigskasse.

Han fortsætter:
Et gammelt Sagn (fortæller) at Svenskerne opholdt sig i længere tid ved Stilling. De fældede 20 Bøge- og 26 Egetræer i Vitved Skov. (Da ) kan det jo tænkes at (en) Krigskasse af en Slags er bleven tømt og smidt i Søen(...)

En kritisk kommentar:
I et senere interview med mig i 1964 kom Anders Kristen Sørensen som så mange andre på Solbjerg- og Stilling-egnen nærmere ind på deres eget personlige kendskab og forhold til sagnet om Christian IVs legendariske krigskasse.

Anders K. Sørensens far, Jens Sørensen, født 24. februar 1840 på Vitved Overgård, havde fra sin far en beretning om en nedsænkning af en krigskasse fra Skanderborg slot under svenskekrigen 1643-45. Jens Sørensen havde hørt sin far igen fortælle om den samme pengekiste på bunden af Stilling sø.

Det vil sige at dette sagn i realiteten kan spores tilbage til slutningen af 1700-tallet, men den mundtlige overlevering bliver naturligvis ikke mere sandfærdig for det.

En af  folkemindesamleren Evald Tang Kristensens meddelere, lærer Erik Hovgård, Solbjerg, fortalte i 1891, at krigskassen skulle ligge i den vestre ende af Solbjerg sø. Jens Bæk og Mikkel Hansen, Lille Tåning, fortalte ved samme lejlighed, at guld og sølv fra Skanderborg slot var nedlagt i søen under en belejringstilstand (1891).

Endelig havde Rasmine Kirkegård, Jeksen, en historie om en kiste, der var nedsænket i søen ved Gram-siden, søens sydvestlige bred (1891).

De tre optegnelser fandt altså sted efter at flere skattejægere forgæves havde fisket i søen efter Christian IVs eftertragtede guldpenge, men ingen af de tre sagnudgaver lægger episoden til nogle af de tre svenskekrige.

Forskellige versioner av nyere lokal, mundtlig overlevering:
Under krigen med Tyskland og Sverige i vinteren 1643 måtte Christian IVs hær flygte nordpå over hals og hovede. Hæren medførte krigskassen med lejesoldaternes løn. I Skanderborg blev krigskassen, der indeholdt guld (Joachimsdalere) til en værdi i dag på godt og vel 1 million kroner, opbevaret på slottet. Fjenden fik nys om sagen, og danskerne måtte stikke af med pengene på en slæde. De danske ryttere blev forfulgt og indhentet ved Stilling sø, men nåede ud på isen, huggede hul i den og lod krigskassen gå til bunds i den vestlige ende af søen. Der skal den ligge den dag i dag. (1956)

De følgende eksempler fra forskellige avis-indslag viser, hvordan sagnet får tilført stadig  nye, forklarende, udmalende detaljer og udvikler sig fritt på det fantasifulde plan uden at det er muligt at opspore kilderne:

(...) man må huske at på, at de gamle krigsfolk, da de sænkede krigskassen ned gennem isen, var hårdt trængt af svenske krigere - kuglerne peb om ørerne på dem og to blev såret - og at de var ryttere - sandsynligvis lejetropper (...) (1954)

(...) Det behøver ikke at betyde, at den gamle krigskasse ikke findes. Krigerne blev beskudt og var hårdt trængt af svenske ryttere, da de brød hul i isen og sænkede pengene ned (...) (1954)

(...) Jan Uhre prøver at sætte sig ind i de gamle krigsfolks sted og forestille sig, hvor han ville have sænket en skat, hvis det var ham der var forfulgt af svenskerne (...) (1954)

Et tøndebånd fra et brændevinsanker blev fisket op på det sted, hvor guldskatten skulle ligge (...) (1954)

(Århus Stiftstidende maj-juli 1954)


Pyntefad av messing, opfisket af søen ca. 1840

Men er der eventuelle fællestræk i de forskellige varianter af sagnet?

De mange forskellige versioner af den dramatiske, historiske hændelse betyder nødvendigvis ikke, at man her står overfor en usikker tradition og ønsketænkning eller at man i værste fald har at gøre med en række såkaldte saftige røverhistorier.

Hvad ligger der egentlig bag en historie som denne, der i flere generationer har gjort så stærkt indtryk på lokalbefolkningen, at mange den dag i dag er fuldt og fast overbevist om, at skatten virkelig har eksisteret og fortsat ligger på bunden af Stilling sø?
 

Hvad er en krigskasse egentlig for noget?
 

Det ligger så at sige i selve ordet: en kasse eller kiste med penge til at føre krig for.

Dengang var en såkaldt krigskasse et meget vigtig redskab for at kunne holde en krig igang. Det var derfor en af flere andre måde at slå fjenden ud på, nemlig at få fat på hans krigskasse. Det lykkedes f.eks.Tilly at overtage krigskassen i lejren til fjenden i 1629. Lejetropperne kunne ikke få løn uden adgang til en mønstringskasse men kunne selvfølgelig plyndre om de ville eller gøre mytteri mod deres egen militærledelse.

Krigskasser blev transporteret på slæder eller på et vogntræn sammen med hærafdelinger.

Pengene  blev dengang pakket ned i fustager, dvs. store tønder af træ, noget som bringer tanken hen på fundet av det postulerede tøndebånd af metal ikke så langt fra det legendariske sted for nedsænkningen i søen.

Hvem var de forfulgte ryttere med krigskassen på slæden?
Krigseerklæringen overrumpler fuldstændigt den danske regering. Torstensson møder kun svage, fjendtlige styrker, når han i midten av december 1643 overskrider grænsen til Holstein. Med undtagelse af fæstningernes garnisoner ligger det sydlige Danmark næsten værgeløst.

1644. Tredive Års Krigen.

Efter at han har besejret en dansk rytterstyrke ved Kolding kan den gigtsvage general Lennart Torstensson besætte største delen av Jylland.

Det var generalkrigskommisa'r Knud Ulfeldt til Svenstrup (1639-1646) som havde ansvaret og forvaltede midlerne til krigsføringen. Månedslønnen til hæren løb op på 20.000 rdl. Regnskaberne viser at den sidste pengetransport fra København. til Sydjylland afgik 17. dec., altså lige før Torstensson overskrider Elben og grænsen 23. dec. 1643.

En mønstringskasse med penge i form af gangbare mønter, pakket i fustager kan altså faktisk godt have været i det sydlige Jylland på det aktuelle tidspunkt.

 I stedet for en kongelig krigskasse kunne der måske være tale om lensmandens egen såkaldte landekiste, men det eneste lensregnskaberne for Skanderborg slot har at berette, er, at den ansvarlige lensmand, Laurits Ebbesen, pænt måtte vente med at afslutte sit regnskab for indtægtsåret 1643, fordi "Fjenden kom udi Jüdland. Denne  lakoniske kommentar til en alvorlig situation for landet er det nærmeste vi foreløbig  kommer en løsning på problemet.

Man kan godt forestille sig, at det kan være rester af den slagne ryttertrop fra Kolding som flygter nordpå mod Skanderborg og Århus for evt. at udskibe mønstringskassen med de mange klingende guld- og sølvmønter videre til øerne og den endelige sikkerhed.

De danske eller fremmede ryttere følger dermed et kendt og tildels forventet mønster, når de for enhver pris forsøger at bringe kisten i sikkerhed og midlertidig deponerer krigskassen hos lensmanden Laurits Ebbesen på slottet. For ikke at den skal falde i kløerne på fjenden dumper de til sidst pengekisten i søen uden at tænke på, om det nu også er muligt at få den op igen. De danske ryttere eller en lille trop fremmede lejetropper har vist sig snarrådige og handlekraftige i en kritisk situation og narret fjenden hele vejen rundt.

Christian IV gik ved samme lejlighed glip af sin livsvigtige sold til lejetropperne, men krigen var allerede forlængst tabt, om dette ellers overhovedet kan siges at have været nogen trøst i nøden.

En bevaret regning (Rigsarkivet) knyttet til et formodet bjergningsforsøg efter krigen i 1645 fortæller, at  Christian IV selv lod fremstille et jernnet til voddragning efter den sunkne krigskasse.  

Har nogle af de danske ryttere overlevet træfningen med svenskerne og det marerit, der siden fulgte i krigens spor, har de sikkert fortalt det videre til deres egen familie og venner. Måske har de oven i købet selv deltaget i den eventuelle redningsaktion og bjergning af pengekisten i søen efter at krigen var overstået.

Trykte kilder:
Åge Skjelborg:
Krigskassen i Stilling sø
(Årbog f. Hist. Samf. f. Århus Stift 1964)

Jan Uhre (tilhøjre) og hans assistent,
Jørgen Petersen, søger etter krigs-
kassen med metaldetektor 21. sept.
1954.(Foto Århus Stiftstidende)

Jagten på krigskassen går ind for Jan Uhre (1954)
og
Roskilde Undersøiske Forskningsgruppe (1956)
 
 

Revideret 2009

Åge Skjelborg

| Tilbage | | Startsiden |