S.T. Af Aviserne ser jeg, at Hr Sognepræsten har overtaget vor Psalmesag, og idet jeg ønsker Dem og os Nordmænd til Lykke dermed, tillader jeg mig som En, der ogsaa i Gjerningen, efter Evne, har søgt at gavne vort Folk i kirkelig Retning og tillige som En, der har under disse Bestræbelser maat lære at kæmpe og lide og endelig som Landsmand i ængere Betydning, som Thelemarking, med varm Sympathi for Sprog og Folkekarakter -- at udbede mig en Plads i deres Velvilje og det ikke en ringe Plads heller; thi jeg ønsker, at De vil betro mig Bestyrelsen af Deres Embede i den Tid eller i en Del af den Tid De anvender paa Psalmesagen.

Jeg har ikke det gode at være Dem personligen bekjendt, endskjønt Flere af mine Søskende ikke ere Dem ubekjendte; men vore Fædre have kjendt hverandre og aldrig uden Venskab. Kunde nu ikke dette blive som en skjøn Arvelod for deres Børn? Forsaavidt nu De er tilbøielig til at imødegaa mit Ønske og derfor vil gjøre Dem nøiere bekjendt med mine offentlige Forhold, saa tillader jeg mig underrette Dem om, at mine Attester bero i Kirkedepartementet.

Om et Par Dager reiser jeg til Bergen, hvor jeg, om Intet Bedre bliver at erholde, forbliver i Vinter. Jeg er ledig og ønsker ivrigen Brød og Arbeide, derfor vil deres gode Svar være saare kjærkomment og det desto mer jo før jo heller paa Grund af andet Arrangement som i andet Fald maa træffes. Under alle Omstændigheder ønsker jeg Dem Aandens og Haandens mægtige, opløftende seierrige Bistand til Deres vigtige Arbeide!

Med største Agtelse ærbødigst J.W.Crøger ledig Personelcapellan Stavanger 30 Oktbr. 1852.

(Brev fra Jonas Wessel Crøger til M. B. Landstad)

Kilde: UBO IIV FRED BREVSAMLING 182 Besv. 9. Desember 1852

Innskrevet

Åge Skjelborg 1999