<bgsound src="undvmus.mid" loop=0>

| Startsiden | | Tilbage |

 


Skibsvragene ved Skuldelev Roskilde fjord
-Historik-

1898

En skipper henleder Nationalmuseets opmærksomhed på de sænkede skibe og indleverer en planke fra vragpladsen.


1924

En fisker fra Skuldelev bjerger et kølsvin og skibsdeler ved at bryde igennem den undersøiske spærring for at lette passagen med mindre både og fartøjer. Vragdelene bliver senere indleveret til Nationalmuseet.


1947

En medarbejder fra Nationalmuseet tager op skibsdele fra vraget fra en båd


1953

Frømanden og ingeniøren Jan Uhre bjerger skibsdele fra vraget. Deltagere: redaktør Einar Olufsen, Hans Nicolaisen og Jan Uhre sammen med en fotograf. Den første skitse af spærringen i sejlrenden og af vraget, lokalt kaldt "Dronning Margrethes Skib" bliver publiceret 24. april i Dansk Familieblad.

Det første undervandsfoto af et af skibsvragene og den undersøiske spærring bliver taget midt i marts.

Jan Uhre kan ved samme lejlighed fastslå, at vraget er spidsgattet, klinkbygget, ca. 10 m. langt og 3 m. bredt.bordene og spanterne nærmest kølen har været fæstnet med trænagler, men der er også anvendt jernklinker med firkantede hoveder.


1956

RUF bliver stiftet 14. april som undersøisk forskningsgruppe dykker ved vraget af "Margrethe-Skibet" og lokaliserer med hjælp fra lokale fiskere et stærkt medtaget vrag beliggende nogle hundrede meter sydøst for spærringen. Fotografi 1 og 2 taget af fotograf Henrik Clausen, Roskilde.

RUF dykker i Lejre Vig, Roskilde fjord efter rester av vrag og havneanlæg.

Åge Skjelborg bjerger spant og skibsdele efter 3 ugers systematisk eftersøgning og dykning sammen med Hartvig Conradsen. Fotografi taget af Hartvig Conradsen 23. august.

Et stort spant og andre skibsdele bjerges fra vraget sidst i august.

Skibsdelene bliver 25. august fragtet til Roskilde for opbevaring. Detaljer i skibets konstruktion peger på muligheden af en nydatering af vraget til før dronning Margrethes tid.

Et par uger efter skabes den første telefonkontakt mellem Åge Skjelborg og museumsinspektør Olaf Olsen, Nationalmuseet.

Ole Crumlin-Pedersen undersøger og måler op spante og skibsdeler i Roskilde 15. september.

Ansøgning om økonomisk støtte fra en bank i Roskilde med skriftlig anbefaling fra Nationalmuseet bliver afslået 22. september.

Olaf Olsen og Ole Crumlin-Pedersen besøger vraget  25. september sammen med Hartvig Conradsen og Åge Skjelborg.

Hartvig Conradsen og Åge Skjelborg til møde 11. oktober sammen med Olaf Olsen og Ole Crumlin-Pedersen.


1957

Formalisering af samarbejdet (Artikkel i Information 8. februar)

Planlægning af den første undersøiske udgravning i Danmark. Kartografisk vragliste.

Det marinearkæologiske projekt starter midt i juli og strækker sig over 2 uger. Projektet er støttet økonomisk af Wm. Vetts fond. Udgravning under vand af vrag 1 og fund af dele af vrag 2. Deltagere: Ole Crumlin-Pedersen, Olaf Olsen, Per Wulff, Hartvig Conradsen (Undervandsfotograf) og Åge Skjelborg. Hartvig Conradsen tager billeder under vand af de frilagte skibsdele.


1958

Projektet fortsætter juli-august. Udgravning af vrag 2. Fund af vrag 3 og 4. Antydning i brev fra Olaf Olsen til Åge Skjelborg, dateret 5. juli om, at der muligvis ligger hele 6 skibsvrag begravet i spærringen.


1959

Det marinearkæologiske projekt fortsætter sommeren igennem. Fund af vrag 5 (skib bygget af eg) og vrag 6 (formodet fladbundet fartøj bygget af fyrretræ)

Udgravningsplaner for 1958 og 1959 viser de forskellige faser i frilægningen af de formodede 6 skibsvrag.

Foreløbig konklusion: Fartøjerne må have været både gamle og udslidte på tidspunktet for sænkningen.

Med et vist forbehold må den undersøiske spærring af sejlrenden ved Skuldelev kunne knyttes til en eller flere af de mange blodige begivenheder under det 12. århundredes borgerkrige eller vendiske plyndringstogter.


Året efter begyndte Åge Skjelborg, inspireret af samarbeidet med museumsinspektør Olaf Olsen, et studium ved Københavns universitet og tog i 1969 en magistergrad i nordiske kulturfag.

Den mundtlige tradition som slet ikke var noget sagn.

Erindringen om den faktiske historiske hændelse bag sænkningen af de 5 skibsvrag må være gået i glemmebogen senest et par generationer efter at den militære blokade af sejlrenden ved Skuldelev var fuldført, antagelig i slutningen af 1000-tallet.

Den lokale, mundtlige tradition vi kender til i dag om skibsvraget, knyttet til dronning Margrethe I og af forskningen udlagt som et rent sekundært fænomen, viser sig at gå tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, måske endnu længere tilbage i tid.

Denne kendsgerning styrker til en vis grad påstanden i den lokale, mundtlige tradition om, at spærringen med skibsvragene evt. kan tænkes at have bevaret sin oprindelige funktion, også på dronning Margrethes tid.

Man kan i dag med en vis sikkerhed fastslå, at vandstanden dengang i virkeligheden må have været mindst en meter højere end i dag og at det derfor virkelig var mulig for skibe og større lastefartøjer i middelalderen (så sent som i midten af 1300-tallet) at besejle fjorden helt ind til Roskilde by.

Dokumenter fra middelalderen fortæller, at man på den tid og i visse befolkningskredse virkelig har kendt til skibenes nøjagtige position som også var markeret på gamle søkort.

I mere end 600 år har altså alle og enhver som bare vidste det mindste om den undersøiske spærring frit kunnet fabulere over skibsspærringens mulige oprindelse og opgave.

Den marinearkæologiske teori om, at sagnet om dronning Margrethes sekundære tilknytning til skibsvragene er opstået i begyndelsen af 1920erne, må derfor revideres.


Baseret på egne erfaringer,  notater og dagbøger.

Åge Skjelborg

Revideret april 2003

| Startsiden | | Tilbage |