The DoubleFlint of JWC.

In fact, I have it from JWC himself, that is, from the unprinted parts of his travelogue and the printed complet version of his travel-diary.

JWC carried his DoubleFlint with him whereever he went in the Brazilian jungle. He even took it with him back home according to hthe mortgage after him 1867.

Mit Eneboerliv. My Life as an Eremit.

1. Da jeg som sagt fandt Landsmænd i Kolonien og Egnen behagede mig, besluttede jeg at bli der. 1. Det gjaldt altsaa at finde et Stykke önskeligt Land. 1. En Dag tog jeg min Dobbeltflint og vandrede henad "den franzøsische Passade" som fører to a tre Mil gjennem Skoven til Floden Cabaton, hvor Hr. Aube har anlagt en Rismølle og hvor en Del av de Norske arbeider. De Vilde kommer der ogsaa og en Gang sendte de en Pileregn efter Nordmanden Kraabel, hvilket nær sagt havde borttaget hans Arm. (...)

1. One day I took with me my Doubleflint walking the French Passage which leeds through the Forest to the River Cabaton(...)

2. Deroppe havde jeg om Natten min ladede Dobbeltflint og min skarpslebne Sabel.

2. Up there at Night (in his favorite tree) I had my loaded Doubleflint and my Sabel.

3. Jeg levede saaledes som Eremit. Om Dagen var jeg for det meste ude paa mit Land og ryddede Skov. Jeg hug store Trær overende som i deres Fald rev mange mindre til Jorden, og frembragte en Bragen, der gjenlød langt borte i Urskoven. Jeg kogte selv min Mad og indøvede mig i alskens Arbeide, som en Landmand bør vide.

3. At night I climbed the Tree entering my Board (...)

3. Om Natten krøb jeg op paa min Fjæl, anbefalede mig Gud ivold, og da jeg var træt sovnede jeg straks ind. Men naar Nætterne var bælmørke, fik jeg ikke saa snart Ro. Dybt inde fra Skoven hørtes nemlig Mængder forunderlig Lyd, og nogle deriblandt var bandsat forskrækkelige, som naar man myrder Folk eller tager Livet af smaa Børn. Der var ellers baade Diskant og Bas - baade Hyl og Brøl. De kom ganske nær min Hytte. Jeg hørte dem rumstere udenfor, da var det ikke saa let at blunde. Men jeg tænkte, at Han, som raader for alt, ogsaa vilde beskytte mig, hvorfor jeg vendte mig om paa mit tarvelige Leie og sov ind.

4. Nu, Heinrich kunne jeg altsaa heller ikke benytte, og jeg begyndte mere og mere at føle Nødvendigheden af Hjælp og Selskab. Det var uhyggeligt at staa der alene i Urskoven langt fra andre Mennesker den ene Maaned efter den anden og det var tillige ubehageligt, naar jeg tidlig om Morgenen vandrede derud, at se friske Tigerspor i min Vei eller at se Krokodiller tversover Veien af et Par Alens Længde med de stirrende Øine vendte mod mig, eller at blive stanset af en græsselig tyk Slange, som i god Ro suggede afsted.

4. Jeg vendte mig hurtigt om, og greb mit Gevær. De er meget rædde for vore Bøsser, disse Folk. Brazilianerne afholder sig viselig fra at forsyne de Vilde med Vaaben.

4. De lade sig ogsaa let skræmme af enhver dem ukjendt Lyd, og derfor, saavelsom forat skræmme Slangerne, bar jeg stedse i Skoven fastbundet til mit Ben en liden Klokke, som jeg havde kjøbt i Hamburg, og som ganske vist reddede mig fra Farer jeg ikke saa. Paa denne Maade foregik mit Eneboerliv.

4. The Natives are easily frightened by any strange and to them unknown Sound or Noise and to scare the Snakes away I tired a small Bell which I bought in Hamburg to my Leg and this surely saved me from many dangerous Encounters I did no see (or notice) in advance.

5. Jeg skjød flere af disse og saa med Smerte og Væmmelse, hvorledes de vred sig i Dødskampen. En Morgen skjød jeg en saadan forfærdelig stor brungul Slange. Da den var saaret, slæbede den sig ned i en Grøft. Jeg blev staaende for at se, hvor det blev af den. Da stak den pludselig sit Hoved og en Del af Kroppen høit op og betragtede mig nogle Öieblikke med sine røde, flammende Øine. Det var et forfærdeligt Syn.

5. I shot several of these Snakes and observed with disgust how they writhe in their own Death Struggle. One Morning I shot a terrible big brownish-yellow Snake. It was hurt and dragged itself down in a Ditch. I kept standing to find out what became of it. Suddenly it showed its Head and some Part of its Body high up and observed me for some Moments with its red flaming Eyes. It was such a terrible Sight.

Innskrevet

Åge Skjelborg 1999