| Tilbake | 
 

SAN FRANCISCO

Jeg havde læst Meget, hørt Meget og erfaret Noget angaaende den Fryd man føler, naar man efter en lang Søreise sætter Foden paa Land; men jeg havde ikke følt den Glæde før i den Grad som nu. Om Landet end havde været goldt og stygt som Hammerfest, vilde man dog været glad i det, hvor meget mere maatte man da ikke glædes ved at komme til et Land som Brazilien?

Jeg gjorde straks Udflugter til alle Sider, og saa nu de Ting, som jeg før kun kjendte af Beskrivelser. F.Eks. Kokospalmen, Kaffetræet, Orangetræet, Kolibrien osv. San Francisco er en liden By med en overmaade skjøn Beliggenhed; men hvor tilböielig jeg end var til at se alt i et forskjönnende Lys, saa kunde jeg dog ikke dølge at denne By forekom mig at være en Ubetydelighed. Nu maa man heller ikke ved en By i Brazilien tænke sig en saadan Samling af nette malede Huse med blanke Vinduer og brolagte Gader, der er heller ikke Vinduer paa de graa Stenhuse. Istedetfor Vinduer har man Luger eller Gitter, som hele Dagen staar aabne, thi man vil gjerne have Luftdraget gjennem hele Huset. Paa Gaderne færdes ingen prominente Personer kun Pionerer og Negre og en Mængde Jøder *, som Heden har gjort meget dovne.

*Lesefeil for Geder (Gjeiter)

Men Landet omkring er deiligt. Byen ligger paa en meget stor Ø. Jeg tænker mig denne Ø i et norsk Kolonisationsselskabs Hænder! Da jeg var i Hamburg, havde jeg faat anført i de af den hamburgske Kolonisationsforening udgivne Broschyrer Navnene paa 34 Nordmænd, som skulde findes i Kolonien Joinville. Ved nærmere Undersøgelse paa Stedet reduceredes dette Antal til 10. Nogle af disse kom ombord til os i San Franciscos Havn, men jeg blev noget slagen ved det temmelig sluskede Udseende av dem. De var barfodede og skidne og jeg havde temmelig ondt for at tro, at de havde tilhørt det Selskab af modige ridderlige Eventyrere, som i 1851 drog ud fra Trondhjem for at søge Guld i Californien.

En Undtagelse gjorde den unge og smukke Kjøbmand Ulricksen fra Holmestrand. Han har her Hus, Handel, Land og er desuden gift. Da jeg om Aftenen kom tilbage til Skibet fra mine Udflugter i Land, bedækket med Blade og Blomster, styrtede alle Børn som fandtes ombord imod mig forat faa Blomster. Ja deraf kan de visselig faa nok i Brazilien. Dagen efter gik jeg med min Bagage op til Kolonien; derhen fra San Francisco skal være 3 Mil tilsjös. Man ror en Fjord ind til Mundingen af Francisco Floden, der en lang Strækning ind i Landet er seilbar for store Skibe, og naar man er kommen den forbi, fölger man de Smaafloder, som i mange Bugtninger fører længere vest ind i Landet, der her er skovbevokset, lavt, sumpigt og visselig oversvømmet, indtil man lander ved Koloniens første Tømringshus, en yderst tarvelig Vaaning med Jordgulv og uden Skorstene. Væggene er gjennemsigtige og bestaa af tynde Stokke.

Herfra gaar man en bred Vei over en Slette til Koloniens Etablissement. Det förste betydelige Hus man møder er en stor Kjøbmandslade, tilhørende den rige Hamburger Porsang. Denne Lade er smuk og temmelig vel forsynet. Man kan her endog faa kjøbe Glacehandsker, hvor der dog for det første vil være en liden Efterspörgsel i Kolonien. Derefter kommer man til Provinsen af Joinvilles Agent, Konsul Aubes smukke Vaaning; siden ligger de andre Kolonisters Huse adspredte med lange Mellemrum paa en stor Slette; - der gjennemskjæres af mange og brede Veie, hvoraf nogle er mere end en norsk Mil. En af disse Veie bærer Navnet "Den norske Passade". Hr. (Baron) Aubes Bekjendtskab saavel som hans unge, smukke Kones havde jeg allerede gjort ombord paa "Florentin".- Jeg havde et Brev med til ham fra den norske Læge, Møller, som var fulgt med de andre norske fra Trondheim og havde opholdt sig her nogen Tid.

Jeg gik ind i en Butik og traf der Kjøbmand Görresen fra Stjørdalen, en meget forekommende ung Mand, som straks tilbød mig Logi i sit Hus; En af andre Norske kom til og bar mit Tøi. Min Modtagelse i Kolonien var saaledes venlig og blid. Det Indtryk som dette Sted gjorde paa mig, var livligt og opmuntrende. hertil kom Befrielsen fra de ubehagelige Liv ombord, fra det vulgære Selskab og Forandring af Diæt og af Kost. I Kolonien fandtes godt Hvedebrød, godt Vand og deiligt Sukker, Ris, og en slags Ret tilberedt af Madarinsaroden, alt dyrket paa Stedet. Frisk Mælk erholdt jeg ogsaa, hvilket var en sand Vederkvægelse. Den var rigtignok dyr, 6 Skilling for en liden Flaske. Friskt Kjød er der ingen Mangel paa. Drifter af Okser kommer fra Rio Grande, hvor Kvæget løber vildt omkring. - Disse Dyr udmærker sig ved sin Størrelse og svære Horn. Her er ogsaa nok af tørret Kjød og Flæsk der maa tjene som Smör, da Smør ikke tilberedes i disse Egne.

Urskoven staar paa mange Steder lige ind til Husdören, men Færdselen af Mennesker og Dyr og Livet i denne rige og blomstrende Natur var oplivende og behageligt og det hele syntes mig lyst og lovende. Kolonisternes hvide Huse med ordentlige Vinduer, flade Tage og stilfulde Verandaer, tog sig svært vakkert ud. Fra Kolonien af ser man i Nord og Vest Landskabet Coritibas skovbegroede, maleriske Fjeldrække, og om Aftnerne kan man se Rødhudernes Ild blinke fra disse Fjelde. Da jeg følte mig dygtig afkræftet efter Söreisen, hvilede jeg ud hos Gørresen en fjorten Dages Tid; og gjorde i de Dage mange Ekspeditioner rundt omkring. Jeg besøgte saledes ogsaa Hr. Porsang i hans Etablissement, "Neu-Hamburg". Han har en smuk Vaaning og en Sukkerplantage; thi Sukker- og Kaffeavling er Koloniens hovedsakelige Bedrift. Hr. Porsang havde været i Norge og besøgt Bergen, Trondheim og Christiania. Han er en dannet Kjøbmand, som er hidflyttet med mange Penge og stor Familie. Vi gik ud for at bese hans Plantager og kom derved til en stor Haug, hvor der laa et nedhugget kjæmpemæssigt Træ. Præsten i Kolonien var fulgt med os, og medens jeg stod nedenunder og talte med Selskabet, hörte jeg ham deroppe fra Toppen af Træet tilraabe mig at komme op. Jeg kom og hvilket Panorama laa der ikke udbredt for vore Øine!

- Vi kunde se en Fjeldstrækning i en Halvcirkel fra Paranagua til Bluhmenau i en Længde af over 20 Mil fra N. Ø. til S.V. En Mils Vei fra os styrtede en mægtig Fos nedover Fjeldsiden, men overalt mødtes Blikket kun af Skov, lutter Skov og af en ganske anden Slags end Naaleskovene i Norge. Det var et interessant Syn, men melankolsk og meget rædselsindgydende. Da jeg nogen Tid havde betragtet dette storartede Prospekt, greb Tanken om Norge mig med saadan Magt at jeg uvilkaarlig maatte udraabe: "Norden, hvor er Norden?" "Der", svarede man og pegede mod Nord. "O", udbrød jeg, "for otti Dögn siden stod jeg i mit Fædreland, i Norge og nu befinder jeg mig 2000 Mil derfra, midt i en af Sydamerikas Urskove!

(Fortsettes)

Avskrift av GÅ PÅ og FOLKETS RØST 1918-1919 (Minneapolis, Minnesota, U.S.A)

Åge Skjelborg 2001